Om oddshapes

Er du nysgerrig om hvem vi er, og hvorfor Oddshapes blev skabt?

Hvem er jeg?

Hej!

Jeg hedder Martin. Det er mig som står bag Oddshapes Studio. Jeg er industriel designer med kompetencer i samtlige faser af designprocessen. Jeg elsker at arbejde med design i alle former, og brænder for mit fag.

Forinden Oddshapes Studio har jeg 5 års erfaring i interiør- og møbelbranchen, og er således stærkt klædt på til at hjælpe med alt indenfor interiør. Med min brede kreative og tekniske profil, kan jeg arbejde i dybden i designprocessen, og skabe smukke, unikke og spændende produkter, som samtidig også overholder jeres krav, rammer jeres branding og i sidste ende kan lade sig gøre i produktion. Min erfaring inkluderer også en forståelse for prissensitivitet, og jeg kan derfor sagtens arbejde med henblik på at lave løsninger der også kan lade sig gøre på pris.

Selvom min ekspertise og tidligere erfaring primært er i interiørbranchen, så arbejder jeg også i andre brancher. Jeg er altid klar på en ny udfordring, og går til alle slags opgaver med professionalitet, grundighed, nysgerrighed og åbenhed. Med min erfaring som designer og ingeniør, har jeg kompetencer som jeg kan bruge til at formidle, forstå og løse problemer i mange brancher ud fra jeres og jeres interessenters behov.

Oddshapes Studio er startet med ønsket om at kunne arbejde med design og produktudvikling uden at gå på kompromis, med muligheden for at kunne give alle projekter den tid de fortjener. Jeg bestræber mig efter at finde de bedste løsninger til kunderne og deres interessenter gennem en grundig og veludført proces.

Det er ikke for at blære mig, men jeg synes jeg har nogle ekstremt stærke kompetencer, som mange kunne have glæde af, og bare for at nævne et par stykker;

Designprocessen - Effektive og håndgribelige metoder, projektstyring og overblik.
Kreativ hjerne - Idégenerering, brainstorming, mindmapping, skitseringer og idéudvikling.
Trendspotting - Opdateret på de nyeste trends, og skarp til at spotte kommende tendenser.
Skitsering - Skitser, herunder funktion-, mål- og detaljeskitser. Illustrationer, med materialer og finish.
3D CAD - Modellering og parametrisk design gennem Fusion 360, Rhino3D & Grasshopper.
CGI - Realistisk renderinger og animationer i alt fra studie-miljø til indendørs og udendørs scener
Teknisk viden - Teknisk dokumentation og overordnet ingeniørteknisk viden omkring produktion.

Brands jeg har arbejdet og designet for
By clicking "Accept", you agree to the storing of cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. View our Privacy Policy for more information.